IdaHestbech – Side 2 – Det vi ikke taler om

Her står jeg, som snart 28 årig og arbejder, som pædagog. En profession, som jeg har brugt 3,5 år at uddanne mig til. Under uddannelsen har jeg været igennem i alt fire praktikker, hvor jeg har haft muligheden for at snuse til faget og mærke praksis på egen krop. Efter hver praktik har jeg gang på gang, kunne bekræfte mig selv i at det pædagogiske arbejde, var lige det jeg skulle foretage mig og arbejde med. Jeg har ikke på et eneste tidspunkt været i tvivl. Lige indtil, jeg som for nyligt er begyndte at arbejde, som pædagog i min anden institution, efter jeg er blevet færdiguddannet. Nu er jeg for at være ærlig, blevet vaskeægte i tvivl om det pædagogiske felt, er det, som jeg vil beskæftige mig med. I sommers begyndte jeg på en kandidat i Didaktisk (Musikpædagogik) på DPU og troede at dette, skulle føre mig hen imod mine drømme. Men allerede kort efter jeg var begyndt, kunne jeg mærke at det ikke var noget for mig. Jeg følte mig ikke tilpas, følte mig forkert, bagud og langt dårligere end alle mine medstuderende.

Derfor valgte jeg efter et sammenbrud på 3 uger, at droppe ud. En beslutning, der ikke ligefrem lå til højrebenet. Jeg har aldrig prøvet at droppe ud af en uddannelse før, ikke fordi at min skolegang har været lineær, men jeg har altid fundet min vej og den her gang, var min vej bare noget ganske andet, end hvad jeg havde forventet. At droppe ud, betød for mig på det tidspunkt at jeg skulle give afkald på mine drømme og min forventninger om mig selv, de næste to år. Det var hårdt, og jeg følte at det var så forkert. Dette gjorde jeg blandt andet fordi jeg ikke kunne søge spejling i nogle af mine veninder. Jeg synes stadig det er svært og jeg ville inderligt ønske at det havde været den rette uddannelse for mig, men det var det ikke.

Generelt synes jeg det var svært at søge sparring hos andre studerende eller mennesker i min omgangskreds, der ligesom mig var i tvivl om deres uddannelsesvalg. Jeg forsøgte at google, for at finde frem til andre, som var droppet ud af en kandidatuddannelse, dog uden held. Inden jeg tog valget om at udskrive mig, skrev jeg til studievejledningen, som var enormt venlige og lydhøre overfor min situation.

Jeg søgte ind på DPU sidste år, ikke fordi jeg tænkte at jeg var færdig med det pædagogiske felt, men fordi jeg følte at det var der min energi lå og at jeg så dette, som en vigtig ting at følge. Jeg har i mange år levet et liv fyldt med ulykke og sorg, sorg over alt for mange flyt og tabte venskaber. Dette gjorde at jeg i mange år længes efter at få mit glædes behov opfyldt og også årsagen til at jeg i de fleste af mine ungdomsår ikke havde en uddannelse i tankerne, når folk spurgte hvad jeg ville læse. Mit eneste mål var egentlig at jeg bare ville være glad. Derfor tror jeg også at jeg har sat et mål for mig selv, der efterfølgende lyder på at hvis jeg ikke er glad et sted, så skal jeg finde noget andet. Dette motto, har været min stærke følgesvend i mange år og har givet mig luft under vingerne, men det har samtidigt også gjort at jeg ret hurtigt, måske for hurtigt afgør om et sted er det rette for mig.

Det var også dette motto, der gjorde at jeg søgte ind på pædagoguddannelse, da jeg i årene før havde arbejdet i en fantastisk børnehave, som virkelig fik mig til at føle at jeg var noget værd og som gjorde at jeg hver dag cyklede hjem med et smil på læberne.

Her tænkte jeg at et job indenfor den pædagogiske verden, ville gøre at jeg både kunne handle med mit hoved og hænder.

Men nu hvor jeg står her, stadig relativt nyuddannet og fem gange om ugen befinder mig i en daginstitution, er jeg virkelig i tvivl om det er faget for mig. Ligesom med kriseplanen, så ville jeg ønske at der fandtes en guide, til hvad man skal gøre, når man, som voksen er i tvivl om uddannelsesvalg. Der findes et hav af tests på nettet, som kan hjælpe dig med at finde ud af hvilken videregående uddannelse, du skal søge ind på. Men hvad gør du, hvis du søger hjælp til at finde ud af hvad dit næste skridt er efter du har taget en videregående uddannelse?

På mange måder føler jeg at det næsten er forbudt at være i tvivl og at droppe ud af en uddannelse. Det ligger næsten i ordet, at droppe ud, det kunne også bare hedde at skifte mening. For det er vel okay, eller?

Jeg føler at det er enormt svært at stå her hvor jeg står, og det gør at jeg føler mig enormt meget i vildrede.

Hvordan kan det også være at vi lever i et samfund, hvor alt skal gå så hurtigt, at vi helst skal vide hvad vi vil beskæftige os med, inden vi træder ud af folkeskolen? Sådan så vi kan foretage os målrettede valg i gymnasiet, der guider os direkte hen imod den karriere, som vi senere ønsker os at varetage.

Hvad med os, som er i tvivl og os, som har brug for at drømme, for at leve? Os, der har et behov for at vælge og vælge om igen, før vi finder den hylde, som vi vil være på. Eller os, som ikke har lyst til at ende, på én bestemt hylde, men hellere vil leve et liv, der åbner døre og er fyldt med et hav af hylder, som gør at vi higer efter noget, der er større end os selv. Er det ikke okay, at være i tvivl og træde ud, hvor man ikke kan bunde, bare for at prøve det?

Hvis du ligesom jeg, nogensinde har fundet dig selv så langt nede i et hul, at du ikke føler at du kan komme op igen, så kan det være en rigtig god idé med en kriseplan, som du kan have ved hånden.

*Jeg er på ingen måde uddannet til at rådgive nogen og hvis du har brug for hjælp, vil jeg 100% anbefale at du søger hjælp. Men er dette ikke en mulighed, måske fordi det kan virke for uoverskueligt eller fordi det er svært at gennemskue, hvor du skal gå hen, så kan det være en god idé at yde lidt selvhjælp.

*Længere nede på siden, finder du telefonnumre mm., som du kan kontakte når behovet opstår.

Først lad mig understrege at det at række ud og søge om hjælp til en psykisk problematik er lige så legitimt, som at ringe til lægen og sige: “jeg er blevet forkølet” eller “jeg har ondt i knæet”, hvis ikke mere legitimt. Og set ud fra mit synspunkt, så burde det at vide hvor og hvordan man beder om hjælp, være en lige så indkodet ting, som det at ringe til vagtlægen eller tandlægen.
OBS har du det skidt, kan du også ringe til din egen læge og bede om at tale med ham/hende. Lægen kan dernæst henvise dig videre.

Men hvordan tager man så første skridt til at bede om hjælp og få det bedre?

Det første skridt handler om at række ud, jeg ved godt at det kan være grænseoverskridende, men hvis du har nogen i dit netværk, som du føler du kan tale med, skal du tage kontakt til dem og fortælle hvordan du har det. Dernæst skal du ringe til din læge og hvis det virker for uoverskueligt, så kan du scrolle længere ned og finde numre, samt hjemmesider til anonym telefon- og chatrådgivning.

Næste skridt er at finde strategier, der kan hjælpe dig med at få det bedre når situationerne opstår og du får det skidt.
Der findes et hav af hold-ud-strategier derude, som kan være brugbare når man har det skidt, det handler bare om at finde dem, som fungere for dig!
Nedenfor, vil jeg liste nogen, som hjælper for mig – men husk på, at det der virker for mig, virker ikke nødvendigvis for dig.

Hold – ud – strategier

Gå en tur
Lyt til musik
Mal
Tegn i en tegnebog
Lyt til en lydbog
Se min yndlingsserie
Lægge mig under min kugledyne
Snakke med min kæreste, en ven eller mor
Meditere
Lægge mig på min pigmåtte
Ringe til nogen
Skrive i min notesbog
Lave mad
Sove

Da jeg var allerlængst nede, hvilket jeg har været nogle gange, så ville jeg sådan ønske at der fandtes en manual derude, som jeg kunne række ud efter og som kunne guide mig til hvordan jeg fik det bedre.
En betegnelse for sådan en manual hedder en kriseplan, som man som regel laver i samarbejde med en behandler, men jeg ser ingen grund til hvorfor du ikke selv kan lave sådan en. Imens jeg var tilknyttet psykiatrien er jeg stødt på behandlere, som flere gang har nævnt en kriseplan for mig, men ikke udtrykt præcis, hvad den indeholdte eller har udarbejdet en sammen med mig. Enten fordi at mine problematikker ikke blev anset for værende presserende nok eller fordi jeg ikke havde deciderede selvmordstanker. Men lad mig udtrykke at ud fra min optik, findes der mange handlinger, som burde blive anset, som selvdestruktive og i bund og grund et råb om hjælp. Jeg har ofte fundet mig selv i situationer, hvor jeg ville ønske at jeg havde en kriseplan ved hånden, selvmordstruet eller ej.

Derfor vil jeg med dette indlæg gerne kunne være med til at oplyse om, hvad du kan gøre, hvis du nogensinde befinder dig selv i en psykisk ubehagelig situation, som du ikke selv føler at du kan slippe ud af.

Inden du går i gang med at lave en kriseplan, er der lidt forberedelse, du kan lave, så du har det hele klar til din plan.

Lav en liste over alle de mennesker, som er betydningsfulde for dig og hvad der betyder noget for dig i dit liv.
Lav en playliste med musik, som beroliger dig – igen tag et kig på “hold ud strategierne” og find dem, der virker for dig. Når jeg har det skidt, er det musik, som hjælper mig rigtig meget på vej.

Kriseplan

* Udkastet til denne, udarbejdede jeg i samarbejde med min behandler i foråret 2020 – hav blik for at de kan vidt forskellige ud og at dette bare er mit forslag, til hvordan én kan se ud. OBS de ting, som står på min plan er blot eksempler på hvad der hjælper mig – brug den ud fra hvad der virker for dig. – Copy paste, indsæt i word og print.

Jeg skal bruge kriseplanen når:

Beskriv hvad der giver dig behov for en kriseplan – hvilke symptomer der er til stede, når du får det skidt og har lyst til at række ud efter din kriseplan.

Strategier og løsninger der kan aflede/berolige mig:

Nedskriv strategier/løsninger, som kan berolige dig.
Jeg har lavet en liste, som jeg skal læse, når de voldsomme tanker er der. Her har jeg skrevet ned, hvad der er betydningsfuldt for mig i mit liv, og hvem der betyder noget for mig. Jeg har skrevet ned, at jeg ikke ønsker at stoppe mit liv, og at jeg har håb og drømme for min fremtid.
For at berolige mig selv, så skal jeg ligge mig under min kugledyne i min. 30 minutter. Dette kan hjælpe mig med at føle mig fastlåst og give mig ro og tryghed. Når jeg ligger under min kugledyne, så skal jeg lytte til min yndlings musik, som jeg har valgt på forhånd.

Netværk – hvem kan jeg kontakte:

Min kæreste, forælder, ven
Jeg kan kontakte Livslinien på telefon 70 201 201 (alle dage kl. 11-05)
Jeg kan kontakte Psykiatrifondens telefonrådgivning: 39 25 25 25
Jeg kan kontakte lms på deres telefonrådgivning åbent mandag 09:00 – 19:00 og tirsdag, onsdag og torsdag fra 16:00-19:00 på tlf.: 70101818 på deres hjemmeside findes også andre rådgivningsmuligheder: Rådgivning | LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (lmsos.dk)
Jeg kan kontakte Psykiatrisk skadestue – se adr. og kontaktoplysninger længere nede i planen

Opbevaring:

Denne plan vil jeg opbevare et sted, hvor jeg altid kan hive den ud, eks. på mit natbord, i min notesbog eller andet. – Min plan kan også laves i appen “MINPLAN Danmark” og downloades til din telefon.

Henvendelse i akutte situationer

Du kan henvende dig i Psykiatrisk Akutmodtagelse direkte uden henvisning eller telefonisk kontakt – Døgnåben akuttelefon, ring 1813

Akut hjælp i Region Hovedstaden åben 24 timer i døgnet

Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Akutmodtagelse
Digevej 110
2300 København S
Telefon: 38 64 16 50

Optageområde: Tårnby, Dragør kommuner samt bydelen Amager Vest, Amager Øst i Københavns Kommune. Herudover tager akutmodtagelsen imod borgere fra København V og SV

Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Akutmodtagelse
Maglevænget 2
2750 Ballerup
Telefon: 38 64 50 03

Frederiksberg
Den Psykiatrisk Akutmodtagelse på Frederiksberg er lukket pr. 6. april 2015.

Borgere i lokalområdet skal i stedet kontakte Akut Psykiatrisk Hjælp på telefon: 38 64 37 36, hvorefter sygeplejerske og/eller læge kan besøge dig eller din pårørende i eget hjem for nærmere undersøgelse og behandling. Telefonen er døgnåben og besøg finder sted mellem kl. 8.00 og 22.00

Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Akutmodtagelse
Nordstjernevej 29-31
Hovedbygning B
2600 Glostrup
Telefon: 38 64 06 71

Optageområde: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk kommuner. Herudover tager akutmodtagelsen i mod borgere fra Valby og Hvidovre.

Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Akutmodtagelse
Tuborgvej 235, bygning 51
2400 København NV
Telefon: 38 64 73 60

Optageområde: Bydelene Bispebjerg, Brønshøj/Husum, Indre by, Nørrebro, Østerbro, Christianshavn i Københavns Kommune.

Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Akutmodtagelse
Dyrehavevej 48
3400 Hillerød
Telefon: 38 64 32 00

Optageområde: Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm kommuner samt en del af Furesø Kommune

Bornholm

Der er ingen psykiatrisk akutmodtagelse på Bornholm. Men du kan blive henvist til Psykiatrisk Center Bornholm gennem den somatiske akutmodtagelse på Bornholms Hospital, akuttelefonen 1813 eller din egen læge.

Psykiatrisk Center Bornholm
Helsevej 3
3700 Rønne
Telefon: 38 64 40 50

Du kan henvende dig direkte på Akutmodtagelsen på Bornholms hospital eller kontakte Akuttelefonen 1813

Akut hjælp i Region Midtjylland

Ved behov for akut psykiatrisk hjælp skal du ringe til din egen læge eller lægevagten på 70 11 31 31, som kan henvise dig til psykiatrisk modtagelse
Psykiatrisk Rådgivningstelefon tilbyder hele døgnet anonym rådgivning til patienter og pårørende på tlf. 78 470 470. Bemærk at rådgiverne ikke kan yde behandling, ligesom du ikke kan blive indlagt via Rådgivningstelefonen.
Modtagelse af psykiatriske patienter med akut behov for vurdering og behandling sker i skadestuen på Aarhus Universitetshospital i Skejby

Palle Juul-Jensens Boulevard 161, Indgang J3, 8200 Aarhus N

Akut hjælp i Region Nordjylland

Psykiatrisk skadestue
Psykiatrien
Mølleparkvej 10
9000 Aalborg
Tlf. 97 64 37 00

De opfordre til at du kontakter egen læge eller vagtlægen, inden du møder op i skadestuen. Vagtlæge tlf. nr.: 70 150 300

Telefonrådgivning
Psykiatrisk telefonrådgivning
Tlf. 98 13 42 02

Akut hjælp i Region Sjælland

Psykiatrisk Akutmodtagelse – Roskilde
Poppelhus
Smedegade 16
4000 Roskilde
Tlf: 58 53 75 00

Psykiatrisk Akutmodtagelse – Slagelse
Fælledvej 6
4200 Slagelse
Tlf: 58 53 64 20

Psykiatrisk Akutmodtagelse – Vordingborg
Færgegaardsvej 15
4760 Vordingborg
Tlf: 58 53 70 30

Akut hjælp i Region Syddanmark

Jylland – Psykiatrisk Akutmodtagelse for voksne fra 20 år i Vejle, Aabenraa og Esbjerg

Psykiatrisk Akutmodtagelse Vejle, tlf. 99 44 77 90, Nordbanen 5, 7100 Vejle
Fælles Akutmodtagelse Aabenraa, tlf. 99 44 56 59, Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Psykiatrisk Akutmodtagelse Esbjerg, tlf. 99 44 67 00, Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N

– Fyn – Psykiatrisk Akutmodtagelse Odense

Psykiatrisk Akutmodtagelse Odense, tlf. 99 44 91 40 eller tlf. 99 44 91 41 J.B. Winsløvs Vej 20 (indgang 224), 5000 Odense C

At få det bedre efter en psykisk lidelse eller udfordring, er ikke lige til og der findes ikke et quick fix, desværre. Det kræver hårdt arbejde, tid og enorme mængder styrke, så hav tålmodighed med dig selv og lyt til din krop. Hvis du ikke har overskud til at se dine venner eller ikke føler at du har energi til andet end at ligge under dynen, så er det helt okay. Giv dig selv ro, det har du brug for. Og så håber jeg inderligt at du søger om hjælp, du kan også altid skrive en besked til mig, hvis du har brug for nogen at tale med.

Du vil muligvis også synes om

Du vil muligvis også synes om