Det vi ikke taler om

Labels, hvad er de for en størrelse og hvad betyder de?
Mærkater, etiketter og labels bliver som regel brugt til at kategorisere varer og produkter. Men de bliver også brugt til at definere os mennesker, om det så er os selv, som anvender dem, eller andre. Labels, har en masse egenskaber, de kan f.eks. bruges til at bygge et menneske op, skabe dets identitet, men på samme tid, kan de også gøre det modsatte, nemlig nedbryde. Derfor er det ikke alle mennesker, som bryder sig om at blive kategoriseret, som noget bestemt. 

På pædagoguddannelsen lærte jeg meget om, hvordan kategoriseringer om børn, kan føre til stigmatiseringer, der kan gøre det svært at skille sig af med igen. Vi skal virkelig passe på, med hvad vi siger om og til andre mennesker, samt med hvilke forbehold eller antagelser, det er, vi associerer med de forskellige ord. 
Som pædagog, gør du dig hele tiden tanker om de børn, som du arbejder med. Hvem er de, har de særlige behov, hvordan er deres familiesammensætning, hvilket miljø kommer de fra og hvordan trives de? 
Det er vores rolle, at skabe et billede af det hele menneske, for at kunne være med til at skabe de bedste rammer for barnet. Men ofte, finder jeg mig selv i at definere et barn ud fra dets kunnen og ikke ud fra dets personlighed.
Vi er alle skabt helt og aldeles anderledes og forskellige, hvilket er helt okay og thank god for that. Men hvor ofte er det, at vi hylder denne forskellighed? Jeg gør i hvert fald ikke. Jeg øver mig, men glemmer det alt for ofte. Da, jeg rejste til USA, sagde min mor at jeg skulle huske på, at bare fordi noget var anderledes, betød det ikke, at det var forkert. 

Jeg tror, at mange labels, er blevet kreeret, for at skabe fællesskab og tryghed, sådan så vi gennem bestemte kategorier, kan finde andre mennesker, der deler samme holdninger og interesser, som os selv. På den måde, tror jeg at vi bevidst definerer os selv, ud fra bestemte kategorier, for at passe ind i bestemte definitioner. Men hvornår bliver disse definitioner, for meget og hvor går grænsen mellem at selv-definere og at blive kategoriseret? Hvad giver andre mennesker ret til at definere mig, ud fra noget bestemt, hvis det ikke er sådan jeg kategoriserer mig selv?

Jeg har mødt mange mennesker som definerer mig som lesbisk, men hvad hvis jeg ikke ser mig selv som lesbisk. Du vælger at kategorisere mig, som dette, på baggrund af at jeg har fortalt dig, at jeg er kæreste med en kvinde. Men hvorfor er det så vigtigt, at jeg skal definere mig med den her kategori? Er det for din skyld, sådan så det er nemmere, for dig at omtale mig eller er det fordi du tænker at jeg passer i den kategori?
Som, jeg ser det, er jeg kæreste med en kvinde, men det betyder ikke at jeg definerer mig selv, som lesbisk. Jeg vil ikke dømmes på min seksualitet, for i mit hoved, kommer det ikke andre mennesker ved. For mig, er det ikke definerbart om jeg er til kvinder eller mænd. Jeg er til personer. Jeg har ikke forelsket mig i Lucia, fordi hun er en kvinde, jeg har forelsket mig i hende, fordi hun er en fantastisk person. 

Hvilke bokse, skal jeg krydse af?

Skal vi kunne krydse alle felter af, for at passe ind i en bestemt kategori og omvendt, behøver vi passe ind i bestemt kategori, selvom vi krydser alle felterne af? Kan jeg ikke godt både være vegetar og engang imellem spise vingummier, eller gøre det at jeg adskiller mig fra hvad der er rigtigt eller forkert?
Hvem, er det, som definerer de forskellige labels, vi anvender til at beskrive os selv?
Det er vel samfundet, der bestemmer dem. Det vil sige, at jeg er med til at bestemme, i hvilken form, betydning, generøsitet, de skal bruges og hvor meget de skal fylde. Det betyder også at jeg kan tage afstand fra dem, hvis jeg har lyst, men det har jeg ikke, på trods af dette indlæg. Jeg tænker blot, at det er vigtigt at have øje for, i hvilke sammenhænge, det er vi kategoriserer andre mennesker og sætter labels på dem, samt har i mente, hvorfor vi gør det samme om os selv. 

På en måde, tror jeg at det med at kategorisere sig, som noget bestemt er en ond cirkel. Ja, det hjælper dig med at finde et fællesskab, men det udelukker dig også fra det, så snart du træder en lille smule udenfor. Igennem de sidste mange år, er der kommet så mange forskellige definitioner af seksualitet, livsstil, madvaner, med mere og jeg tror simpelthen at vi er faret vild i vores egen verden. Jeg siger ikke at labels, er en dårlig ting, for jeg tror helt bestemt på at de kan være med til at give styrke og vilje. Men jeg er nysgerrig på, hvor grænsen går. Hvornår holder vi op med at finde på nye definitioner- kan vi ikke bare være til, og være forskellige, som vi er?

Måske hvis vi ikke var så drevet af normer og afvigelser, ville det være nemmere for os alle at føle os tilpas, anderledes og os selv i verden. Hvis vi ikke havde så stort et behov for at pakke alle mennesker ind i labels og kategoriseringer. Og hvis vi samtidigt, heller ikke havde så travlt, med selv at “gemme” os væk i bestemte kasser, kunne det måske hjælpe nogle mennesker, med at blive mere frigjorte. For hvad hvis du finder dig selv, være noget, men du passer ikke ind i nogen af de kasser, der er, så er du jo udenfor og må enten acceptere dette, eller skabe dine egne og så er vi tilbage i den onde cirkel.