Det er lang tid siden jeg har udgivet et indlæg herinde og generelt været aktiv online. Jeg har haft travlt med mit arbejde, som er noget af en karrusel. Men det ligger i skoven og det er fantastisk for mig. ‘Jeg er omringet af skønne børn, fuglesang, unge egetræer og frisk luft. – What’s not to like. Det er en primitiv arbejdsplads, som både faglighed og rammer bærer prag af.
Det er fredag og jeg sidder her i orkanens øje, eller rettere sagt hedebølgens øje. Det er i dag d. 26 juni 2026 – flot dato og 27 grader udenfor. Klokken er 19.07 og det har været en hed dag. I morgen bliver det hele 34 grader og jeg er ikke sikker på at jeg ved hvad jeg skal gøre af mig selv eller min hund. Jeg har været på arbejde til kl. 14.30 og efterfølgende har jeg bare ligget på et tæppe i min have, i skyggen og gloet på min telefon. Fuldstændig og komplet passiv. Min første tanke, da jeg kom hjem, var at sørge for at min hund havde det godt. Så jeg fyldte hans badebassin, der siden i onsdags, har boet på mit arbejde og dypede ham deri, som var han et jordbær, der skulle overtrækkes med chokolade.
Super glad for det, var han ikke. Men jeg er sikker på at det var nødvendigt.
Jeg loggede på, fordi jeg havde en lyst til at skrive, men jeg ved aldrig hvad. Da, jeg så loggede ind her på wordpress, så jeg at der var en, der havde skrevet en kommentar til et indlæg, jeg udgav for to år siden, om hvor svært det er at slippe ud af stress, når kommunen fastholder en i den. Og det fik mig til at tænke på, at jeg har mødt en kvinde, her i Skibinge, hvor jeg bor, der også går tur med sin hund, og som har været fanget i arbejdsløshedssystemet i over to år, og er gået ned med stress. Ikke arbejdsrelateret stress, som jo åbenbart er en kategori, for sig selv. Men gået ned med “ledighedsstress.”
Jeg vidste ikke at der fandtes et begreb, til netop det, som jeg har oplevet og beskriver i mit indlæg fra 2024. Men tak for at der gør, for det får mig til at føle at min oplevelser er mere berettiget, end hvis der ikke fandtes et begreb.
Dog får det mig til at tænke, hvor mange former for stress, der egentlig eksisterer?
– Google, here I come 😉
Både ledernet, “Psykoterapi Danmark” og AI, beskriver at der findes fire former for stress:
– Akut stress
– Kronisk stress
– Traume og PTSD
– Stress og overbelastning i hverdagen
Meeeen, dykker vi dybere ned, findes der:
– Arbejdsrelateret stress
– Ledighedsstress
Og sikkert flere andre, men som jeg ikke har ord for.
Hvordan kan vi have et system, der skal hjælpe os med at komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvis det system, er medvirkende og nogle gange hovedårsagen, til at folk bliver syge af det. Hvorfor har vi så travlt, med at komme hurtigt videre?
– Vel nok for pengenes skyld. Men hvis vi sender folk videre for hurtigt, ender de med at gå ned igen, hvilket jo faktisk ender med at være dyrere i den anden ende.
Skriv et svar