Receptpligtig medicin eller naturmedicin

Del 3. Medicin eller graviditet fortsat

Som skrevet i forrige indlæg, ved jeg ikke hvornår det er bedst at trappe ud af sin medicin og stoppe med at tage det. Og ja, jeg ved godt at det skal gøres i samarbejde med en læge. Don’t worry.
Medicin er ikke for evigt. Nogle er, men ikke alle. Min antidepressive medicin, er ikke.

Da jeg begyndte hos min nuværende psykolog talte jeg med hende om hvordan jeg på en og samme tid, både ville trappe ud af min medicin og til tider også føler at min dosis ikke er høj nok.

Hver måned, når jeg får min menstruation, føler jeg for eksempel at jeg bliver ekstra påvirket af mine hormoner. Det ved jeg godt, er normalt. Men jeg bliver ekstra nedtrykt, trist og demotiveret. Jeg bliver også ekstra følelsesladet og hurtigere frustreret. En af de gode ting, ved at være i et lesbisk forhold er, at når den ene glemmer, hvorfor dette sker, kan det anden meget hurtigt minde en om, at det blot er ved at være den tid på måneden.

Den læge, der udskrev min medicin i sin tid, var hankøn og gad vide, om der ville være forskel på at få en recept fra en kvindelig læge, fremfor en mandelig en, ift. at have en viden om hormonelle forandringer i forbindelse med menstruation og medicin. For det tror jeg der er.

Men, men bare rolig, jeg kan godt selv høre hvor underligt det lyder, at jeg i ovenstående paragraf fortæller hvordan jeg synes at min psykiske tilstand ændrer sig mod det negative, når jeg får min menstruation og samtidig gerne vil trappe ud, af min medicin.

Forstå mig ret. Jeg vil ikke trappe ud af min medicin, for så slet ikke at tage noget medicin. Jeg vil trappe ud, af min receptpligtige medicin, for i stedet at forsøge mig med noget mere naturligt medicin.
Det eneste er;
1. det har jeg ikke erfaring med.
2. jeg er ikke sikker på at min læge, synes det er en god idé lige nu.
3. hvem kan jeg spørge om rådgivning til dette fra?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *