Kender du det, med at det bliver s\u00f8ndag og m\u00e5ske har du haft en nogenlunde dag, men s\u00e5 snart det begynder at blive aften, begynder s\u00f8ndagsangsten at komme krybende? <\/p>\n\n\n\n
I mange \u00e5r, havde jeg det faktisk s\u00e5dan, at det tog mig hele fredag aften og noget af l\u00f8rdagen, at give slip p\u00e5 mit arbejde, i mit hoved. Derefter kunne jeg s\u00e5 holde weekend. Men s\u00e5 snart mandagen ville begynde at lure i mit hoved, begyndte angsten ogs\u00e5 at tale. Angsten, for at komme tilbage p\u00e5 arbejde, for at bruge for mange ressourcer, for at m\u00f8de forventninger, jeg ikke kunne leve op til. M\u00e5ske angsten ogs\u00e5 triggede en f\u00f8lelse af at bruge for meget tid p\u00e5 mit arbejde, at jeg f\u00f8lte jeg ingen fritid havde. I perioder, kan jeg huske at holde mig selv l\u00e6ngere oppe, fx efter personalem\u00f8der, bare s\u00e5 jeg kunne f\u00e5 lidt fritid og hele mit liv ikke handlede om arbejde. Dette gjorde jeg, selvom jeg var ekstremt tr\u00e6t. <\/p>\n\n\n\n
I mange \u00e5r har jeg haft samme s\u00f8ndagsangst, n\u00e5r jeg kom tilbage fra ferier. Denne angst bestod dog i en frygt for at mine kollegaer ikke kunne lide mig mere, i at de havde fundet ud af at arbejdspladsen, fungerede meget bedre uden mig. At de havde \u00e6ndret mening om mig, eller synes jeg var m\u00e6rkelig, ul\u00e6kker, dum, hvis jeg havde \u00e6ndret mit udsende, det mindste. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan har jeg det heldigvis ikke mere. Troede jeg.
I fredags d. 20 februar, kom jeg hjem efter en uge i Italien. Weekenden forl\u00f8b sig fint, jeg f\u00f8lte mig kun en smule forpustet ved tanken om at komme hjem igen. Men n\u00e5r jeg egentlige t\u00e6nker tilbage, s\u00e5 var der kun de f\u00f8rste par dage, jeg f\u00f8lte at jeg kunne give helt slip og holde fri. Jeg tror at jeg allerede p\u00e5 tredje eller fjerde dagen m\u00e6rkede ubehag og t\u00e6nkte p\u00e5 hjem, p\u00e5 arbejde, p\u00e5 hverdag, madpakker, en hus bekl\u00e6dt af sne. Det er sgu ikke s\u00e6rlig fedt, s\u00e5dan at skulle bruge s\u00e5 meget tankekr\u00e6ft p\u00e5 at skille sig af med sine arbejdstanker og p\u00e5 at slippe dem, n\u00e5r f\u00f8rst man er afsted. <\/p>\n\n\n\n
Derfor ville jeg nogle gange \u00f8nske at jeg kunne holde en ekstra uge fri, for at komme mig over min ferie, eller rent faktisk give slip og holde ferie. <\/p>\n\n\n\n
Jeg ved dog ogs\u00e5 at jeg ikke er den eneste der har det s\u00e5dan, men ingen er det noget, vi ikke taler om. Hvorfor egentlige ikke? <\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 min kones arbejde, er de i f\u00e6rd med at lave nyt skema og i denne proces er de i gang med at finde ud af, hvem der skal have mandags\u00e5bneren. En tjans, der ikke ligefrem er nogen, der melder sig frivilligt til. Hvorfor?
For det at \u00e5bne p\u00e5 en mandag, fratager for nogen en f\u00f8lelse af frihed, hvile, tryg s\u00f8vn og skaber en frygt for at blive syg og m\u00e5tte drage p\u00e5 arbejde alligevel og s\u00e5 g\u00e5 hjem, s\u00e5 snart den n\u00e6ste person m\u00f8der op. Ikke lige frem \u00f8nske t\u00e6nkning vel?<\/p>\n\n\n\n
I det hele taget, tanken om at drage p\u00e5 arbejde, n\u00e5r man er syg, er ikke fed. M\u00e5ske et nyt blogindl\u00e6g, kan laves om dette?<\/p>\n\n\n\n
I mange \u00e5r, ville min kone konsekvent f\u00e5 angstanfald, s\u00e5 snart hun ville ligge sig til at sove s\u00f8ndag aften, ikke fordi hun skulle \u00e5bne, men fordi det var s\u00f8ndag og mandag dagen efter. En ikke s\u00e6rlig sjov m\u00e5de at starte ugen p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n
Mon du kender det?<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Kender du det, med at det bliver s\u00f8ndag og m\u00e5ske har du haft en nogenlunde dag, men s\u00e5 snart det begynder at blive aften, begynder s\u00f8ndagsangsten at komme krybende? I mange \u00e5r, havde jeg det faktisk s\u00e5dan, at det tog mig hele fredag aften og noget af l\u00f8rdagen, at give slip p\u00e5 mit arbejde, i […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_themeisle_gutenberg_block_has_review":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-1136","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"aioseo_notices":[],"jetpack-related-posts":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1136","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1136"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1136\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1138,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1136\/revisions\/1138"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1136"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1136"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1136"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}