Lige inden Corona sagde jeg mit job op og kom p\u00e5 dagpenge. At v\u00e6re p\u00e5 dagpenge bet\u00f8d at jeg skulle skrive mindst to-fire ans\u00f8gninger om ugen og oplade dem til Jobnet, for at bevise at jeg havde sendt dem afsted. Jeg skulle s\u00f8ge fuldtidsstillinger og s\u00f8rge for at v\u00e6re tilg\u00e6ngelig p\u00e5 arbejdsmarkedet, uanset om jeg \u00f8nskede jobbet eller ej. <\/p>\n\n\n\n
Jeg skulle have m\u00e5nedlige samtaler med mit jobcenter og hele tiden bevise, om jeg var arbejdsdygtig eller ej. Det stressede mig en del og var jeg i forvejen langt nede, grundet min tidligere arbejdsplads, s\u00e5 det hjalp ikke at blive overv\u00e5get af mit jobcenter. Jeg var samtidig i behandling for min personlighedsforstyrrelse p\u00e5 dette tidspunkt p\u00e5 Stolpeg\u00e5rden og i f\u00e6rd med at fors\u00f8ge at blive henvist til behandling for BED. Jeg havde det d\u00e5rligt, havde selvskade og selvmordstanker. Ikke at jeg \u00f8nskede at beg\u00e5 selvmord, men det var som impuls tvangstanker\/intrusive tanker, der fyldte min hjerne og sagde at jeg skulle pr\u00f8ve at hoppe ud af vinduet, foran en bil eller et tog. <\/p>\n\n\n\n
Jeg blev bange for mig selv og for hvad mine tanker ville f\u00e5 mig til. N\u00e5r jeg f\u00e6rdes alene i byen, fik jeg tanker om at g\u00f8re andre fortr\u00e6d. Jeg kunne ikke genkende mig selv og jeg f\u00f8lte det dybt uhyggeligt. Det var som om, det ikke var mig der styrede min hjerne, men som om det var nogle andre. En anden, inden i mig, som havde taget overh\u00e5nd. <\/p>\n\n\n\n
Jeg blev bange for at n\u00e6rme mig vinduerne i min lejlighed, og fors\u00f8gte at g\u00e5 langs v\u00e6ggene i stedet. Jeg placerede en luftmadras midt i stuen, s\u00e5 det var sv\u00e6rere for mig at komme til vinduet.\u00a0Mine tanker fortalte mig nemlig, at jeg skulle s\u00e6tte mig i vindueskarmen, med benene udover kanten, mod jorden og se hvad der ville ske.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Min angst tiltog ogs\u00e5, jeg begyndte p\u00e5 antipsykotisk medicin, for at anvende det antidepressive stof i medicinen for at hj\u00e6lpe med mit hum\u00f8r og m\u00f8rke tanker. Hele sommeren i gennem var min angst s\u00e5 sv\u00e6r, at jeg havde flere angstanfald om dagen. De skiftede kurs og kunne komme lige pludseligt, uden \u00e5rsag. Jeg kunne aldrig forberede mig p\u00e5 dem, da det var som lyn p\u00e5 en klar himmel.<\/p>\n\n\n\n
Min hud reagerede ogs\u00e5 og jeg begyndte at f\u00e5 voldsom uren hud p\u00e5 min hals og i ansigtet. Det var smertefuldt og skamfuldt. <\/p>\n\n\n\n
Jeg kunne n\u00e6sten ikke v\u00e6re i mig selv. Og samtidig med at jeg havde det s\u00e5 d\u00e5rligt, skulle jeg stadigv\u00e6k opretholde samtaler med jobnettet. Jeg kom heldigvis p\u00e5 sygedagpenge, men kontakten til min sagsbehandler blev ikke bedre. Jeg f\u00f8lte at der efter denne tid fulgte endnu flere samtaler og forpligtelser, til mig. <\/p>\n\n\n\n
Min nye medicin fik mig til at tage p\u00e5 i v\u00e6gt. Min psykiater erkendte at det ikke var problematisk, p\u00e5 trods af at jeg var midt i en udredelse for BED og fors\u00f8gt behandling for dette. Spoiler, det var et problem. Jeg tog 10-20 kg. P\u00e5, p\u00e5 et halvt \u00e5r. <\/p>\n\n\n\n
I august begyndte jeg p\u00e5 en kandidat p\u00e5 DPU i didaktisk musikp\u00e6dagogik. Studiet var dog ikke for mig, og jeg f\u00f8lte hverken at jeg passede ind eller at jeg havde interesse i teorien. Jeg blev ca. halvanden m\u00e5ned og udmeldte mig derefter. Jeg udmeldte mig inden min f\u00f8rste pr\u00f8ve. Sommeren havde v\u00e6ret h\u00e5rd og jeg var ikke i stor bedring. Kommunen havde stilnet lidt af i august, eftersom jeg skulle p\u00e5begynde studie, men min angst, var stadig h\u00f8j, dog ikke liges\u00e5 aktiv.<\/p>\n\n\n\n
Mine f\u00f8lelser om ikke at passe ind p\u00e5 mit studiehold, gav mig minder om min skolegang, hvor jeg aldrig heller f\u00f8lte at jeg passede ind eller kunne f\u00f8lge med.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Til forel\u00e6sningerne og lektionerne begyndte jeg at opleve at min hjerne fuldst\u00e6ndig zoomede ud af min krop. Jeg var ikke til stede. Min krop var, men min hjerne var ikke. Min vejrtr\u00e6kning blev sporadisk, bumpende, som om jeg glemte at tr\u00e6kke vejret, hver anden gang. Det sortnede for mine \u00f8jne og susede for mine \u00f8re. Jeg havde lyst til at l\u00f8be ud af lokalet, tage alle mine ting med. Men jeg var som frosset fast, ude af stand til at bev\u00e6ge mig.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Efter min udmeldelse var det klart for mig og min p\u00e5 dette tidspunkt k\u00e6reste, at jeg ikke skulle tilmelde mig dagpenge systemet igen. Det var alt for stressende for mig. S\u00e5 jeg lod v\u00e6r, og hele november, til og med december levede vi p\u00e5 Lucias l\u00f8n. Jeg var s\u00e5 glad for at dette var muligt, men det er det jo ikke for alle.\u00a0Vi havde heldigvis en billig husleje og et forhold, der gjorde dette muligt. Men hvad med dem der ikke kan g\u00f8re dette? <\/p>\n\n\n\n
At v\u00e6re sygemeldt, arbejdsl\u00f8s, ude af stand til at arbejde og har en eller anden forbindelse til kommunen og det offentlige system, hvor ville jeg \u00f8nske at det var nemmere at v\u00e6re jer. At I ikke beh\u00f8vede at skulle igennem s\u00e5 meget modstand, aftaler, m\u00f8der, praktik, fleksjob, afklaring osv. bare for at v\u00e6re i live. Bare for at leve et liv. Vi v\u00e6lger ikke selv hvilke skr\u00f8beligheder vi er f\u00f8dt med og hvordan vi udvikler os. Det er alt sammen genetisk, socialt, psykologisk, livsbestemt. Ude af vores kontrol. <\/p>\n\n\n\n
Der er mange krav vi skal leve op til, som mennesker i denne tid. Og jeg ville s\u00e5dan \u00f8nske at retten til et bedre liv, blandt andet gennem offentlige ydelser, var nemmere og mere ligetil. At mennesker med s\u00e6rlige behov, fysiske og s\u00e6rlige psykiske udfordringer, der ofte er usynlige, blev gjort synlige, s\u00e5 vi ikke skal k\u00e6mpe s\u00e5 meget for os selv, og vores plads i verden. <\/p>\n\n\n\n
Hvis et menneske sidder i k\u00f8restol, er det jo forholdsvist nemt at afg\u00f8re, at dette menneske ikke skal v\u00e6re reng\u00f8ringsassistent p\u00e5 en skole, med tonsvis af trapper. Men hvis dette menneske, har en personlighedsforstyrrelse og let bliver overstimuleret og tr\u00e6t, s\u00e5 er det ikke lige s\u00e5 nemt at lave samme afg\u00f8relse. <\/p>\n\n\n\n
Hvorfor er flere mennesker ikke kl\u00e6dt bedre p\u00e5, til at behandle alle lige og give lige muligheder, til alle? <\/p>\n\n\n\n
Og hvorfor er det s\u00e5 sv\u00e6rt at blive set, som menneske i det danske system, og ikke som objekt, journal, eller cpr. Nummer?<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
Jeg var kun i dette system i et halvt \u00e5r, men jeg t\u00e6nker ofte p\u00e5 dem, som er fanget heri i flere \u00e5r. Det m\u00e5 v\u00e6re s\u00e5 udmattende, stressende og livsber\u00f8vede. <\/p>\n\n\n\n
Tak for at l\u00e6se med og l\u00e6se udsnit af min historie. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Lige inden Corona sagde jeg mit job op og kom p\u00e5 dagpenge. At v\u00e6re p\u00e5 dagpenge bet\u00f8d at jeg skulle skrive mindst to-fire ans\u00f8gninger om ugen og oplade dem til Jobnet, for at bevise at jeg havde sendt dem afsted. Jeg skulle s\u00f8ge fuldtidsstillinger og s\u00f8rge for at v\u00e6re tilg\u00e6ngelig p\u00e5 arbejdsmarkedet, uanset om jeg […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1132,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_themeisle_gutenberg_block_has_review":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-1131","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"aioseo_notices":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/detviikketalerom.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Kaere-sagsbehandler-jeg-har-fanme-brug-for-ferie.png?fit=2048%2C1536&ssl=1","jetpack-related-posts":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1131","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1131"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1131\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1133,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1131\/revisions\/1133"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1132"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1131"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1131"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1131"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}