{"id":1070,"date":"2023-05-16T17:23:52","date_gmt":"2023-05-16T17:23:52","guid":{"rendered":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/?p=1070"},"modified":"2023-05-16T17:32:34","modified_gmt":"2023-05-16T17:32:34","slug":"hvorfor-har-jeg-ikke-sagt-det-foer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/2023\/05\/16\/hvorfor-har-jeg-ikke-sagt-det-foer\/","title":{"rendered":"Hvorfor har jeg ikke sagt det, f\u00f8r?"},"content":{"rendered":"\n

Psykisk sygdom, diagnoser, s\u00e5rbarheder og hvorfor det ikke er lige s\u00e5 sv\u00e6rt at tale om l\u00e6ngere.<\/p>\n\n\n\n

I dag talte jeg med en projektleder i \u201dsig det h\u00f8jt\u201d, som er den frivillige organisation, jeg arbejder i og jeg fortalte ubesv\u00e6ret om mine psykiske diagnoser og erfaringer med behandling. Jeg skriver ordet \u201dubesv\u00e6ret\u201d, da der var et tidspunkt i mit liv, hvor jeg n\u00e6rmest ikke kunne f\u00e5 ordene ud over mine l\u00e6ber, n\u00e6rmest ikke engang sige ordene \u201dpsykisk sygdom\u201d eller \u201dpsykisk s\u00e5rbar\u201d. Det var s\u00e5 skr\u00e6mmende, skamfuldt og ubehageligt at skulle sige h\u00f8jt, at jeg n\u00e6rmest viskede, eller sagde ord, der l\u00f8d som om. Ofte har jeg ogs\u00e5 brugt andre ord, end mine egentlige diagnoser, til at beskrive mine psykiske udfordringer, af frygt for hvad folk ville t\u00e6nke.<\/p>\n\n\n\n

Men nu, er jeg ikke lige s\u00e5 bange mere.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske kommer det af modenhed at arbejde med psykisk sygdom og s\u00e5rbare mennesker, som en del af mit frivillige arbejde, ved siden af min deltidsstilling, som p\u00e6dagog. M\u00e5ske kommer det af selvindsigt, egen l\u00e6ring, omsorg og forst\u00e5else. Eller m\u00e5ske, er det en blanding af alle tingene.
Om ikke andet, er jeg i hvert fald et andet sted nu, end jeg har v\u00e6ret f\u00f8r. Det er sp\u00e6ndende, l\u00e6rerigt og gl\u00e6desfyldt.<\/p>\n\n\n\n

Jeg \u00f8ver mig stadig i at dele hele mig og ikke f\u00f8le at jeg skal v\u00e6re p\u00e5 en anden m\u00e5de, eller gemme sider af mig selv v\u00e6k. Det tager tid, men heldigvis har vi kun god tid, som jeg plejer at sige til skovbadning.<\/p>\n\n\n\n

Min tid er min egen, hvordan jeg planl\u00e6gger den eller rundt om den, er op til mig. Hvordan jeg bruger min fritid, tanketid, omsorgstid, g\u00e5tid, v\u00e6retid, er ogs\u00e5 op til mig og ikke mine diagnoser. Jeg bestemmer, jeg har styringen. Og nej, at komme sig over psykisk sygdom handler ikke om kontrol, men det handler om forst\u00e5else, accept og tro. Forst\u00e5else af sig selv og ens s\u00e5rbarheder, accept af sig selv og hvor man er, og tro p\u00e5 at det godt kan blive bedre, ogs\u00e5 selvom man har dage, hvor det g\u00e5r v\u00e6rre.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske kommer min succes, med at sige det h\u00f8jt, fra min egen recovery proces og min succes med at instruere andre i det samme.<\/p>\n\n\n\n

Dette \u00e5r, har virkelig l\u00e6rt mig en del. Sidste \u00e5r begyndte mit mentorskab for en ung, med psykisk mistrivsel, som jeg m\u00f8dtes med hver 14 dag og, som i november\/december begyndte at f\u00e5 det, s\u00e5 skidt at hun ikke havde lyst til at v\u00e6re i verden mere. Det ramte mig dybt, b\u00e5de fordi jeg selv har haft den f\u00f8lelse, da jeg var yngre, men ogs\u00e5 fordi hun turde at fort\u00e6lle mig det. Heldigvis har hun det bedre nu og vi har stadig kontakt.
I sommers, begyndte jeg et samarbejde med Kristine Stricker Hestbech om at lave skovbadning i pr\u00e6steg\u00e5rdshaven i Havdrup, med et tema om at g\u00e5 ind i m\u00f8rket og hvordan vi h\u00e5ndtere angsten, der kan dukke op undervejs, samt at favne, det farverige efter\u00e5r.
Dette forl\u00f8b sig, til og med december og nu er vi begyndt igen og afholder skovbadning \u00e9n gang om m\u00e5neden, her i for\u00e5ret ogs\u00e5 i Havdrup.<\/p>\n\n\n\n

Samtidigt har jeg ogs\u00e5 tilbudt skovbadning gennem organisationen \u201dspiseforstyrrelser og selvskade\u201d, for s\u00e5rbare unge, i efter\u00e5ret, sammen med min kollega Katrine Ladefoged Bach. Men efter en s\u00e6son, med meget f\u00e5 deltagere og en sv\u00e6r kommunikation med foreningen, valgte vi at lave vores eget. S\u00e5 nu hedder vi \u201dLuft-til-tanker\u201d og laver skovbadning\/tanke luftning, p\u00e5 Vestre kirkeg\u00e5rd, to gange om m\u00e5neden, for alle der skulle have lyst.<\/p>\n\n\n\n

Mit frivillige arbejde, giver mig en enorm energi, s\u00e6rligt fordi det at lave skovbadning, b\u00e5de fungere, som et sted, hvor jeg kan instruere andre i at finde ro, men ogs\u00e5 som et sted, hvor der er plads til mig, lige som jeg er. Skovbadning har p\u00e5 mange m\u00e5der, for mig v\u00e6ret en recovery proces, s\u00e6rligt da jeg selv var deltager, men ogs\u00e5 nu hvor jeg er instrukt\u00f8r og guider andre. Naturen giver mig s\u00e5dan en ro, en ro, som jeg har l\u00e6ngtes efter, m\u00e5ske hele mit liv. I hvert fald, hele mit voksne liv. Da jeg var barn, opholdt jeg mig enormt meget i naturen, b\u00e5de alene, i leg, n\u00e5r jeg ville p\u00e5 eventyr, men ogs\u00e5 n\u00e5r min mor var i haven. Vi kommunikerede ikke og jeg vidste muligvis ikke hvor hun var (haven var stor), men jeg vidste at hun var der og det var tryghed, nok for mig.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 ja, nu er jeg her og er ikke l\u00e6ngere lige s\u00e5 bange for at fort\u00e6lle at jeg k\u00e6mper med psykisk sygdom og at det til tider, afholder mig fra at g\u00f8re alt det, som jeg gerne vil. At jeg ikke altid kan deltage i sociale arrangementer, at jeg er ekstremt d\u00e5rlig til at sige nej, at jeg undg\u00e5r konflikter for alt i verden, at jeg ikke bryder mig om at spise foran andre, at jeg overt\u00e6nker alt – hele tiden. At jeg bedst lader op sammen med min kone, eller i naturen, at jeg fortr\u00e6kker at v\u00e6re alene – fremfor omgivet af mennesker, at jeg frygter at skulle sige min mening h\u00f8jt og derfor ofte tier stille, at jeg hader at tale i telefon, at jeg ofte f\u00f8ler at jeg burde skamme mig over fysisk sygdom eller skader og derfor ikke siger det h\u00f8jt, at jeg ikke er god nok, som jeg er.<\/p>\n\n\n\n

Og samtidig er det heldigvis ikke kun disse tanker, som fylder. Det er ogs\u00e5: at jeg er lige, som jeg skal v\u00e6re. At jeg godt m\u00e5 v\u00e6re her. At jeg er god nok og ikke skal \u00e6ndre p\u00e5 mig selv, for at passe ind. At jeg er god til at lytte. At jeg elsker at v\u00e6re kreativ. At jeg godt kan lide at synge. At jeg godt kan lide mit job. At jeg godt m\u00e5 se ud, som jeg g\u00f8r og at min familie ikke elsker mig mindre, selvom jeg er tyk. At jeg har en fantastisk kone. At jeg ved hvad jeg har brug for, n\u00e5r jeg har sv\u00e6rt. At jeg er enormt empatisk. At jeg let, kan spotte hvis andre er i mistrivsel. At jeg altid har mine antenner ude (denne er b\u00e5de god, og mindre god). At jeg kan slappe af, i mit eget selskab. Og at jeg f\u00f8ler mig fri og ikke l\u00e6ngere fange, at mit eget sind.<\/p>\n\n\n\n

Og at selvom mine diagnoser og psykisk sygdom, giver bump p\u00e5 vejen, kan de heldigvis ogs\u00e5 bruges, som superkr\u00e6fter. Jeg tror p\u00e5 nogen m\u00e5der, at jeg kender mig selv bedre, takket v\u00e6re mine psykiske sygdom og diagnoser.
Erfaringen og l\u00e6ringen af dem, g\u00f8r nemlig at jeg har l\u00e6rt mig selv og mine f\u00f8lelser, rigtig godt at kende og ved, hvorn\u00e5r jeg har brug for at tage en pause, samt fort\u00e6lle at jeg har det sv\u00e6rt.<\/p>\n\n\n\n

Tak for at l\u00e6se med<\/p>\n\n\n\n