I dag, da jeg var p\u00e5 stranden, l\u00e5 jeg og betragtede mine arme og min ar. Jeg l\u00e6gger m\u00e6rke til at nogle af mine ar er ved at forsvinde og jeg vender mig mod min k\u00e6reste, som ligger ved siden af mig og siger: \u201cde er n\u00e6sten v\u00e6k.\u201d Hun svarer: \u201cdet er da dejligt,\u201d jeg svarer hende ikke og efter lidt tid siger hun: \u201cdet er ogs\u00e5 mange \u00e5r siden.\u201d Jeg svarer: \u201cja, de er fra 2013.\u201d Vi ligger lidt i stilhed og jeg siger derefter: \u201cdet er som om, at det er et helt liv siden,\u201d hun svarer: \u201cja, det er det jo ogs\u00e5 n\u00e6rmest.\u201d
Det er s\u00e5 underligt at t\u00e6nke p\u00e5, hvordan jeg havde det dengang, men jeg husker det, som var det i g\u00e5r. Jeg var i s\u00e5 meget smerte hver eneste dag og jeg kan huske hvordan jeg gr\u00e6d mig selv i s\u00f8vn, hver aften og husker hvordan det var at v\u00e5gne, hver morgen og komme i tanke om, hvorfor jeg havde givet mig selv de s\u00e5r, som jeg hver dag, m\u00e5tte b\u00e6re p\u00e5 min krop.\u00a0Jeg m\u00e5tte tvinge mig selv ud af d\u00f8ren og op p\u00e5 cyklen, hver morgen, for at tage i skole. \u00c5rene op til, var rent helvede for mig f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt, jeg kunne p\u00e5 ingen m\u00e5der, passe p\u00e5 mig selv og det er mig et under, at jeg bestod b\u00e5de 10. klasse og HF.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Det m\u00e6rkelige ved at mine ar er ved at forsvinde, er at det p\u00e5 en m\u00e5de g\u00f8r ondt p\u00e5 mig. Noget der p\u00e5 ingen m\u00e5der, stemmer overens med at jeg hver dag fors\u00f8ger, s\u00e5 ih\u00e6rdigt som muligt at skjule dem, for min omverden. Men det at jeg har b\u00e5ret de ar, som jeg har nu i 8 \u00e5r, g\u00f8r at jeg f\u00f8ler, at nu hvor de er ved at forsvinde, tager de en del af mig med. De b\u00e6rer p\u00e5 s\u00e5 meget historie, s\u00e5 meget skam, omvendt k\u00e6rlighed, had og smerte. De b\u00e6rer p\u00e5 s\u00e5 meget, som jeg ikke er sikker p\u00e5 at jeg nogensinde vil turde sige h\u00f8jt til et andet menneske, af frygt for om de vil forst\u00e5 mig. Jeg ved at der findes et hav af mennesker derude, som enormt gerne vil forst\u00e5. Men jeg er ikke sikker p\u00e5 at jeg er klar til at forklare den del. Der har v\u00e6ret tidspunkter i mit liv, hvor jeg har v\u00e6ret n\u00f8dsaget til at have en backup historie klar i mit hovedet, en historie der gav mening, hvis nogen spurgte. Og her mener jeg ikke bare en d\u00e6khistorie, for dem har jeg massevis af. Men en historie, der p\u00e5 en eller anden m\u00e5de, gav mening for dem, som s\u00e5 mine ar, og d\u00e6kkede det nok til at de ikke t\u00e6nkte at jeg ikke kunne varetage mit arbejde og samtidigt gjorde, at de ikke ville stille opf\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8rste gang, jeg skar mig selv, var jeg 11 \u00e5r gammel. Dengang, var min hensigt ikke at det skulle g\u00f8re ondt. Jeg var egentlig bare nysgerrig for, hvordan det f\u00f8les og desv\u00e6rre f\u00f8ltes det godt.\u00a0
Den n\u00e6ste gang jeg gjorde det, var jeg 13 \u00e5r gammel og denne gang, var det en bevidst handling. Jeg havde s\u00e5 inderligt brug for at fjerne den psykiske smerte, som jeg ikke vidste hvor jeg skulle g\u00f8re af, til noget fysisk. Dette udviklede sig hurtigt til at blive mit aller bedste v\u00e6rkt\u00f8j. Mit helle, mit safeplace.
Uforst\u00e5eligt nok, men n\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage p\u00e5 det, brugte jeg det lige meget, som en straf for alle de ting, som jeg ikke havde gjort godt nok og samtidigt, som et redskab til at h\u00e5ndtere alle de f\u00f8lelser, som jeg bar rundt p\u00e5.\u00a0\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Selvskade findes i et utal af afskygninger og kan have enormt mange ansigter.
Det der er med selvskade, er at det fungerer hurtigt og kan f\u00f8les s\u00e5 ualmindelig godt. Forskning viser, at selvskade kan have samme virkning, som at l\u00f8be en tur, da det udl\u00f8ser endorfiner i hjernen. Selvskade, kan ogs\u00e5 give en f\u00f8lelse af kontrol og magt, som kan tage lang tid at opbygge, andre steder. Men det farlige ved selvskade er at det er et quick fix. Det har samme nyttesl\u00f8se effekt, som at stille en spand under et ut\u00e6t tag. F\u00f8r eller siden flyder spanden over og du bliver n\u00f8dt til at starte forfra.<\/p>\n\n\n\n
Jeg tror at min st\u00f8rste smerte, i min selvskade, er at i alle de \u00e5r, hvor jeg har s\u00f8gt om hj\u00e6lp, har jeg aldrig f\u00e5et hj\u00e6lp til at finde et redskab, der kunne erstatte min selvskade. Derfor har min selvskade blot vandret, fra sted til sted – tyran, til tyran.
Nok har der v\u00e6ret mennesker, som er kommet med forslag til hvad jeg kunne g\u00f8re i stedet, men det har aldrig v\u00e6ret nok i mit hovedet. Alternativerne, har aldrig kunne slukke ilden, hvor det virkelig br\u00e6ndte.<\/p>\n\n\n\n
Mit st\u00f8rste \u00f8nske har altid v\u00e6ret at slippe af med den her dj\u00e6vel, (desv\u00e6rre) er det blot s\u00e5dan at der ikke er nogen, som kan skabe en opskrift til mig, om hvad der virker. For det, som virker for min nabo, virker ikke n\u00f8dvendigvis for mig ogs\u00e5. Dette m\u00e5 jeg erfare selv og det er pisse h\u00e5rdt. Dette er jeg f\u00f8rst ved at l\u00e6re nu og jeg er ogs\u00e5 ved at forst\u00e5 at dette betyder, at jeg kommer til at sl\u00e5 mig p\u00e5 vejen og f\u00e5 tilbagefald, hvor jeg t\u00e6nker at det hele er lige meget. Men det er det ikke, der er en vej ud – den skal bare findes. <\/p>\n\n\n\n
F\u00f8rste gang jeg lagde m\u00e6rke til at mine ar var ved at forsvinde, blev jeg pludselig urolig, for det bet\u00f8d at jeg ikke l\u00e6ngere havde en hemmelighed, som jeg skulle holde p\u00e5. Jeg tror at gemt bag al min skam og smerte, har jeg ogs\u00e5 gemt p\u00e5, en tilfredshed og stolthed. Det lyder nok m\u00e6rkeligt, men en stolthed over at det lykkedes mig at \u201cfixe\u201d, mine problemer selv.\u00a0
Dette er noget, som jeg f\u00f8rst er ved at finde ud af nu, og kan analysere mig frem til, men dengang f\u00f8lte jeg at jeg mistede noget af mig selv. Det var enormt ambivalent, for samtidigt med at jeg ikke ville opdages, bad og r\u00e5bte jeg p\u00e5, at nogen s\u00e5 mig.\u00a0Men n\u00e5r de s\u00e5 opdagede noget, ben\u00e6gtede jeg alt og \u00f8nskede s\u00e5 inderligt at de ville blive ved med at k\u00e6mpe, blive ved med at sp\u00f8rge. Men hvordan g\u00f8r man det, n\u00e5r den man taler med, ikke vil tale og bare lukker verden ude?<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r alt man \u00f8nsker, er at den man elsker, har det godt?
Desv\u00e6rre, kan man ikke hj\u00e6lpe nogen, som ikke vil hj\u00e6lpes.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Det kr\u00e6ver hj\u00e6lp at komme af med sin selvskade, professionel hj\u00e6lp. Det g\u00f8r det i hvert fald for mig, det handler om at f\u00e5 fyldt min v\u00e6rkt\u00f8jskasse op, s\u00e5 jeg ved hvordan jeg skal handle, n\u00e5r jeg st\u00f8der p\u00e5 bestemte f\u00f8lelser. Men, som s\u00e5 meget andet, tror jeg altid at det vil v\u00e6re en skygge, der vil f\u00f8lge mig. En dj\u00e6vel, der vil komme mig til unds\u00e6tning, n\u00e5r livet bliver sv\u00e6rt, der banker p\u00e5 og siger: \u201clyt til mig, jeg ved hvordan jeg kan l\u00f8se dine problemer.\u201d Her er udfordringen, at lade v\u00e6re med at lytte til den, og som s\u00e5 meget andet, l\u00e6gge l\u00e5g p\u00e5 den.\u00a0
Jeg ved ikke helt hvad mit budskab er med dette indl\u00e6g, andet end at v\u00e6re den stemme, jeg selv savnede da jeg var yngre. Jeg anede ikke hvor jeg kunne f\u00e5 hj\u00e6lp eller finde andre mennesker, som havde det ligesom jeg selv havde det og jeg tror p\u00e5 at hvis vi er flere, som deler vores historie, kan vi v\u00e6re med til at bryde tabuet. Samtidigt er disse indl\u00e6g ogs\u00e5 enormt terapeutiske for mig, som min kloge kusine, spurgte mig om i weekenden.
For mig, hj\u00e6lper det at skrive, hvad virker for dig?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I dag, da jeg var p\u00e5 stranden, l\u00e5 jeg og betragtede mine arme og min ar. Jeg l\u00e6gger m\u00e6rke til at nogle af mine ar er ved at forsvinde og jeg vender mig mod min k\u00e6reste, som ligger ved siden af mig og siger: \u201cde er n\u00e6sten v\u00e6k.\u201d Hun svarer: \u201cdet er da dejligt,\u201d jeg […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1034,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_themeisle_gutenberg_block_has_review":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-1033","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"aioseo_notices":[],"jetpack-related-posts":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/detviikketalerom.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/image0.png?fit=1125%2C2436&ssl=1","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1033","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1033"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1033\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1035,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1033\/revisions\/1035"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1034"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1033"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1033"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1033"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}