Hej blog,
n\u00e5r, nu er det noget tid siden at jeg har skrevet herinde\u2026 Da jeg begyndte min blog, t\u00e6nkte jeg at jeg skulle udgive et nyt blogindl\u00e6g, \u00e9n gang om ugen, at dette var realistisk for mig og at det ville give mig et frirum og det gjorde det ogs\u00e5. Samtidigt gav det mig ogs\u00e5 pr\u00e6stationsangst og en lille stemme, der hver dag, ville st\u00e5 udenfor min d\u00f8r og banke p\u00e5 og sige: \u201cskal du ikke udgive noget nyt?\u201d
Jeg har en masse id\u00e9er og det er bestemt ikke det der stopper mig. Men at give noget af sig selv, at tage sig den tid, som det tager at skrive et indl\u00e6g, kan v\u00e6re sv\u00e6rt. Dette indl\u00e6g, skal ikke have fokus p\u00e5, at det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at f\u00e5 udgivet, men jeg vil gerne klarg\u00f8re, m\u00e5ske mest for mig selv, at det at opretholde kreative hobbyer, kr\u00e6ver en disciplin og overskud, samt forst\u00e5else for at vores interesser, \u00e6ndre sig gennem livet og livets perioder. <\/p>\n\n\n\n
Det at skrive giver mig et enormt drive og at vide at der er andre mennesker, som l\u00e6ser med, fylder mig med gl\u00e6de. Min hensigt med denne blog, var at skabe en platform, til at tale om psykisk sygdom og dele ud af mine erfaringer. Men hvad g\u00f8r man, n\u00e5r det man gerne vil ud med, faktisk viser sig at se helt anderledes ud i virkeligheden?
Jeg vil gerne v\u00e6re en stemme, for folk, som ikke t\u00f8r at dele deres historie med omverdenen, netop ved at dele min. Jeg vil enormt gerne hj\u00e6lpe mennesker og v\u00e6re med til at bryde tabuet. <\/p>\n\n\n\n
Efter min sidste behandling blev afbrudt i januar, har jeg v\u00e6ret s\u00e5dan i tvivl om hvilken vej jeg skulle g\u00e5. B\u00e5de i forhold til min uddannelse, karriere og psykiske helbred. Jeg f\u00f8lte at t\u00e6ppet blev revet v\u00e6k, under mine f\u00f8dder og at mine f\u00f8lelser og udfordringer, ikke var legitime eller \u00e6gte. Jeg negligerede mig selv, fuldst\u00e6ndig, samtidig med at jeg skulle st\u00e5 til ansvar for en masse b\u00f8rn, kollegaer og for\u00e6ldre p\u00e5 en ny arbejdsplads.
Jeg tog op til min l\u00e6ge, for at dr\u00f8fte nogle ting og hun valgte at henvise mig til Stolpeg\u00e5rden, et psykiatrisk center, som jeg f\u00f8r har g\u00e5et p\u00e5. At blive tilbage henvist, fik mig til at f\u00f8le at jeg var en fiasko, at bede om hj\u00e6lp fra samme sted, som havde ydet deres allerbedste, for at give mig den rette hj\u00e6lp, i en l\u00e6ngere periode, end normeret tid. Jeg skylder dem en del. M\u00e5ske var det ogs\u00e5 derfor at jeg f\u00f8lte at jeg kom krybende tilbage p\u00e5 h\u00e6nder og f\u00f8dder og s\u00e5 alligevel ikke, for det som er anderledes fra januar og til nu, er at jeg faktisk har f\u00e5et det godt!
Det er f\u00f8rste gang i fire \u00e5r, at jeg ikke g\u00e5r i terapi, hvilket jeg har frygtet s\u00e5 inderligt ville g\u00e5 galt, men det er det ikke og det er s\u00e5 enormt befriende.
Jeg er endt p\u00e5 en arbejdsplads, som hylder mig, for mig og bestemt ikke er bange for at fort\u00e6lle det.
Planen er at jeg skal p\u00e5begynde behandling, midt juni og selvom psykologen p\u00e5 Stolpeg\u00e5rden fortalte mig at der er chance for at jeg kan f\u00e5 det endnu bedre end jeg har det, s\u00e5 er jeg ogs\u00e5 s\u00e5 ufattelig bange, for at det g\u00e5r den anden vej. For det er s\u00e5 enormt h\u00e5rdt, at arbejde med sig selv og g\u00f8re det kontinuerligt i et halvt \u00e5r, 1-2 gange om ugen.
T\u00e6nk, hvis jeg kan f\u00e5 det endnu bedre, end jeg har det nu og at behandlingen kan g\u00f8re at jeg langsigtet klarer mig bedre og omvendt t\u00e6nk, hvis det tr\u00e6kker mig ned i mine m\u00f8rke perioder \u2026 <\/p>\n\n\n\n
Der er noget, som tr\u00e6kker i mig og jeg kan ikke finde ud af om det er frygten for det uvisse, som skr\u00e6mmer mig mest eller tanken om, at jeg ikke kan bede om hj\u00e6lp, fra det offentlige, n\u00e5r jeg reelt set, ikke har det skidt?
Der er altid nogen, som vil have det v\u00e6rre end mig, men der kommer ogs\u00e5 altid til at v\u00e6re folk, som har det bedre og bare fordi at de har det bedre, betyder det s\u00e5 at de ikke kan modtage hj\u00e6lp?
Min diagnose, vil jo altid v\u00e6re en del af mig og p\u00e5 den m\u00e5de, kan jeg s\u00e5dan set altid bede om hj\u00e6lp til at h\u00e5ndtere den. Hvorn\u00e5r er man berettiget til at s\u00f8ge hj\u00e6lp – og skal man fejle noget eller have v\u00e6ret udsat for noget?
Det er noget, som jeg i mit hoved skal finde ud af. Umiddelbart, ville jeg sige nej og at det at bede om hj\u00e6lp, samt modtage hj\u00e6lp altid er legitimt, men for mig, handler dette virkelig om at g\u00e5 imod alle de impulser, som jeg har inde i mig. <\/p>\n\n\n\n
Jeg har aldrig turdet bede om hj\u00e6lp, det har altid v\u00e6ret en indkodet synd i mig og jeg fors\u00f8ger hver dag, at k\u00e6mpe mig ud af den. Dette g\u00f8r ogs\u00e5 at jeg har virkelig sv\u00e6rt ved at vise min usikkerhed. Det kan godt v\u00e6re, at den kan ses, men jeg vil helst ikke selv g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 den. Det skal jeg jo helst, s\u00e5 jeg ikke beh\u00f8ver at g\u00e5 igennem det alene og det er sv\u00e6rt.
Mon, der er andre, som har det ligesom mig?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Hej blog, n\u00e5r, nu er det noget tid siden at jeg har skrevet herinde\u2026 Da jeg begyndte min blog, t\u00e6nkte jeg at jeg skulle udgive et nyt blogindl\u00e6g, \u00e9n gang om ugen, at dette var realistisk for mig og at det ville give mig et frirum og det gjorde det ogs\u00e5. Samtidigt gav det mig […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1027,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_themeisle_gutenberg_block_has_review":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[1],"tags":[52,33,51],"class_list":["post-1026","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized","tag-hjaelp","tag-mental-sundhed","tag-tanker"],"aioseo_notices":[],"jetpack-related-posts":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/detviikketalerom.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/IMG_0912-scaled.jpg?fit=1920%2C2560&ssl=1","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1026","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1026"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1026\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1031,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1026\/revisions\/1031"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1027"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1026"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1026"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/detviikketalerom.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1026"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}